De transparente vandfarver og farvepigmenternes lidt uforudsigelige bevægelser på papiret fascinerer mig og giver ofte en lethed i det færdige resultat og parallel til virkeligheden. I mine portrætter kombinerer jeg akvarelfarverne med en synlig blyantstreg og flere motiver med overlappende elementer.

Dans med mig!

Vejen til Marcapata

Per Tantholt Vagtø

Per Tantholt Vagtø

Byen Marcapata ved foden af Ausangate-bjerget (6284 meter højt) ligger i 3150 meters højde over havet. Marcapata er et af et af de mindre befolkede distrikter i Quispicanchi med ca. 4600 indbyggere spredt ud over et område lidt større end Sjælland. Heraf lever ca. 1500 mennesker i byen og resten i de tilhørende quechua-talende landsbyer spredt i et stort område, der dækker flere forskellige højder og øko-zoner. I de højest beliggende bjergegne er hovedaktiviteten alpacaproduktion, samt fåre- og lamahold, i de mellemliggende egne dyrkes kartofler og et begrænset antal grøntsager til selv-forsyning, og i de lavere regnskovsdækkede egne, kaldet ’junglens øjenbryn’ dyrkes rocoto (chilli) og frugt.

Fotografier

Fotografiapparatet har været en del af min faste bagage, i rygsækken på cykelture/ spadsereture i skov og ved strand, fra nærområdet til Sydamerikas stillehavskyst og Andesbjergenes tinder.

Hansens bondegård i Peru

    Hansens bondegård ligger i Amacho, 6 km fra Marcapata, i 2600 meters højde og med et favorabelt klima for landbrug og gartneri. Den danske jesuitterpræst Peter Tantholdt Hansen grundlagde her i 1994 et landbrugsforsøgscenter og en landbrugsskole. Stedet fungerer ikke længere som sådan,  men der dyrkes nu frugt og grøntsager til sognets skolebespisningsordning. Arbejdet ledes nu af en gæv nordjysk kvinde Elin Hansen, der i 1995 skabte sig en ny tilværelse i Andesbjergene i Peru og senest på gården i Amacho. Hendes produktivitet og variation i afgrøder, har vakt stor beundring blandt bjergbønderne. Jorden dyrkes økologisk og helst efter de biodynamiske principper, uden kunstgødning og sprøjtemidler som efterhånden er almindeligt benyttet hos landbefolkningen.
Afgrøderne leverer Elin på sin lad-knallert til sognets skolekøkken i Marcapata, hvor mere end 160 børn, fra de små omkringliggende bjerglandsbyer, dagligt kommer til skole og tilbydes et par nærende måltider mad.

“14 vielser & 80 barnedåb”

Vi følger padre Peter i Peru gennem 4 uger, blandt mennesker der lever helt ude på kanten af samfundet. I mest bogstavelige forstand.

Han beretter om sit virke og om sin dybe respekt for højlandsindianerne og deres urgamle kultur. Med stor medmenneskelig kærlighed og handlekraft viser han dyb respekt for den lokale religion og kultur i en af de fattigste egne i verden. Her boede og arbejdede han sine sidste 30 år blandt inkaernes efterkommere i et afsides bjergområde i Perú. ”Vi skal ikke bare komme brasende fra Europa og erstatte én religion med en anden”, sagde han. ”Alle mennesker har ret til at udtrykke sig overfor Vorherre på deres egen måde, med deres egne symboler. Inden vi missionerer er det vores pligt at møde vore ikke-kristne medmennesker med respekt og finde ud af, hvad de tror, og hvilket forhold de har til livet og døden. Ellers ville det være uanstændigt at blande sig i disse menneskers liv.” Udover af fungere som indianernes præst, samarbejdede han med den lokale befolkning om at bygge elektricitetsværker, anlægge veje i de ufremkommelige bjerge, etablere skoler og værksteder. Denne tidligere jurist havde også med stor energi prædiket og kæmpet for menneskerettigheder for disse bjergbønder. ”Når vi engang er brugt op og har tømt det sidste bæger med hinanden, så skal vi kunne se os selv i øjnene og vide, at vi gjorde, hvad vi kunne,” sagde han. Filmen "14 vielser & 80 barnedåb" er produceret i 2005 af ABCFilm og tilrettelagt af Finn Mathiasen & Leif Møller, med støtte fra Danida, Undervisningsministeriet, DR og Den vestdanske Filmpulje.